Smartlog v3 » sexpige » Sexarbejde og nydelse.
Opret egen blog | Næste blog »

sexpige

Mit dejlige sexarbejde og mig...

Sexarbejde og nydelse.

31. May 2009 20:11, sexpige

 Jeg er sexarbejder. Det er MIN legeplads

Jeg arbejder forholdsvis på klinik og til tider escort. Jeg gør det udelukkende, fordi jeg synes det er sjovt, fedt og en måde hvorpå den generte pige i mig bryder frem.

Det sker alt for ofte, at der er andre der udtaler sig på sexarbejderes vegne. Derfor er der også mange myter og misforståelser om branchen. Derfor starter jeg min egen blog for at fortælle om mit arbejde, og give et billede af at jeg faktisk bare er en normal pige, med et normalt liv, med et studiejob jeg er ærlig omkring, modsat mange andre.

Allerede da jeg var 16-17 år overvejede jeg at blive sexarbejder første gang. Tanken er mange gange skubbet til side med tanken om at det kunne jeg da ikke. Der var allerede en sexarbejder i familien, bare i en anden ende af branchen.

I maj 2007 kontaktede jeg en klinik og efter en samtale med ejeren startede jeg få dage efter. Min første vagt var underlig, vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv, kunne ikke huske priserne eller hvilke ydelser der var hvad. Måneden efter valgte jeg at få taget nogle billeder af en professionel fotograf (www.ddimage.dk) jeg valgte at have ansigt på billederne fordi jeg selv mente at mit uskyldige ansigt sælger bedre end min krop. Fotografen har jeg været glad for hver gang jeg har fåt taget billeder af ham da han er cool og afslappet.

Hele min omgangskreds inkl familie fik at vide hvad jeg arbejdede med inden for kort tid, for jeg gad ikke at begynde at lyve og skulle holde styr på løgne. Jeg forstår ikke de der arbejder med det og holder det skjult/lyver overfor deres partner. Den eneste man burde være 120% ærlig overfor. Hvis personen ikke kan acceptere dig/din fortid eller ikke får vigtige ting at vide om dig er det jo ikke dig personen er vild med.

Jeg skiftede hurtigt sted da jeg ikke faldt i hak med ejeren på det ellers meget fine sted. Godt nok var det småting, men det var nok til at jeg ikke gad et samarbejde med ejeren. Det nye sted blev ejet af en kvinde der havde 3 steder. I disse huse lærte jeg at sige fra, at der ikke er noget der hedder veninder i denne branche, de fleste stikker en i ryggen hvis de får muligheden for det.

Jeg valgte at stoppe efter ca. et halvt år da jeg synes meget af jobbet tappede en for energi. Mest delen med knive i ryggen og uærlighed. Dog startede jeg igen efter få måneder, ganske kort efter jeg havde åbnet egen forretning, og lige omkring julen 2007. Startede på en af de gamle klinikker igen, blev headhuntet til en klinik hvortil jeg efter 2 måneder blev fyret fordi jeg var slidt, det var ikke velset at holde på sine egne grænser, en ting der er mig helligt i denne branche. Jeg arbejdede så med en veninde på noget privat/diskret et lille sted i Ordrup. Meget hyggeligt, men for lidt plads ud over dette sted hjalp jeg til at genåbne et sted, og hjalp nok lidt for meget, boede næsten på bordellet til sidst og efter udregninger efter regnskabet opdagede jeg at min SU med SU lån faktisk var bedre, trods alle de timer jeg havde lagt i det. Jeg stoppede igen i branchen pga en masse internt fnidder. Og startede så op igen februar 2009 og denne gang skulle vise sig at være lykkens gang. Jeg fandt et sted med en ejer der er ca 37 år ældre en jeg, vi faldt godt i hak, det eneste sted hvor jeg ikke har følt jeg er blevet ribbet til mange latterlige udgifter før jeg selv kom hjem med penge, nu er jeg i de 2 huse hun ejer og hun er så stor en del af min hverdag at hun er inviteret til min 26 års fødselsdag i den nærmeste fremtid. Ud over det er jeg startet i en privat lejlighed hvor jeg heller ikke bliver ribbet. Nu har jeg fundet de legepladser der er rigtige for mig og mere kan jeg ikke ønske.



Den 28. februar 2007 var jeg med til det stiftende møde i SIO – Sexarbejdernes interesse organisation, der lige har haft årets general forsamling, rart at se der kommer flere og flere arbejdere til. Både dem der arbejder og dem der har gjort.



Den seneste tid har jeg fået lavet min egen hjemmeside, skal have taget nye billeder til min side, har vagter der passer sammen med næste års skolegang. Er begyndt at nyde jobbet meget mere efter jeg har fundet de rigtige steder at være. Selvom det ikke er tit jeg har tjent mere en 2000 på en vagt er det stadig flere penge end hvis jeg havde et stressende job i netto, og her kan jeg tilmed få masser af sex, og en stor del af det kan jeg tilmed selv nyde.



Ubehagelige oplevelser omkring selve arbejdet med kunderne er til sjældenhederne. Jeg har kun oplevet 2 kunder jeg har smidt ud, begge kunder der har spurgt efter anal, fik et nej og pludselig har jeg haft en finger i numsen. ET NEJ, ER ET NEJ, UANSET HVOR MAN ER!!



Det var alt for denne gang

Nadja
Nadja
Almindelig dansk pige, om livet som sexarbejder og privat livet med uddannelse og andre gode ting.

Seneste indlæg